Tandlægebehov under lup

Efter lukningen af nu tre klinikker, går Region Nordjylland ind i sagen

Den klinik, tandlæge Inge-Lise Gjede i fjor efter 26 år solgte til kollegaen Henrik Helsengreen, Rønde, er lukket. Lokalerne på Havnetorvet i Thisted er stort set tømt for inventar, og på telefonnummeret er der svarer uden videre henvisning. Otte måneder gav Henrik Helsengreen klinikken i Thisted, hvortil han havde ansat den ungarske tandlæge Csaba Palotas, som ifølge Thisted Dagblads oplysninger har haft et godt forhold til de ca. 1000 patienter. Han stoppede 30. november. Både Tandlægeforeningen, der vil se på, om reglerne er overholdt, og Region Nordjylland, der vedkender sig et ansvar for, at der lokalt udbydes tilstrækkeligt med primære sundhedsydelser, går nu ind i sagen for at se på det lokale behov. Det kan, siger tandlæge Ellen Fogh-Andersen, som er formand for Thisted Tandlægeselskab, meget hurtigt blive rigtig aktuelt, efter at der nu er lukket tre klinikken i Thisted i de løbet af få år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.