Tandplejen får et eftersyn

Færre tandplejeklinikker skal sikre kvaliteten i kommunal tandpleje.

Skoletandplejen skal ligesom børnene have et serviceeftersyn.Arkivfoto

Skoletandplejen skal ligesom børnene have et serviceeftersyn.Arkivfoto

Først stod skolerne og daginstitutionerne for skud, nu er det tandplejen, der skal tilpasses en ny struktur. Det er den kommende skolestruktur og de faldende børnetal, der tvinger politikerne til at gentænke modellen for tandplejen. I følge overtandlæge i Hjørring Kommune, Gry Rasmussen, skal en moderne tandplejeklinik i dag have omkring 2500-3000 patienter, men nogle steder i kommunen er der kun mellem 500 og 1000 patienter. Derudover står tandplejen i disse år overfor en række udfordringer, som der meget snart skal tages hånd om. Generationsproblem - Det er blevet vanskeligere, at skaffe tandlæger og tandplejere. Det er ét af de områder, hvor det er sværest at skaffe personale, forklarer kommunaldirektør Tommy Christiansen fra Hjørring Kommune og problemet forværres af, at Hjørring Kommune snart kommer til at mangle tandlæger. - Vi har lige nu et generationsproblem, hvor mange af de nuværende tandlæger snart går på pension og derfor må der ske en udskiftning indenfor de næste år, forklarer overtandlæge Gry Rasmussen. Og det er ikke kun tandlægerne der står overfor en udskiftning. Det gør en stor del af det 20-25 år gamle tandlægeudstyr også. Få store klinikker Løsningen kan være, at lave større og færre klinikker. Det lægger Hjørring Kommune i hvert fald op til, når politikerne til næste år skal finde en ny struktur for de i alt 9 tandplejeklinikker. - Vores erfaring viser, at det er nemmere at tiltrække unge tandlæger, hvis de ikke skal arbejde alene. Det er bare vanskeligt med faldene børnetal, fortæller Tommy Christiansen. Derfor vil man i stedet lave færre klinikker med tandplejeteams med flere ansatte tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Fremover er det heller ikke givet, at Den Kommunale Tandpleje skal ligge på skolerne sådan som det ofte er i dag. - Kun halvdelen af vores patienter er tilknyttet skoler, så vi behøver ikke ligge på en skole, forklarer Gry Rasmussen. I forbindelse med tandplejens nye struktur bliver den også rent organisatorisk flyttet fra børne- og undervisningsområdet til sundhedsområdet. - Vi regner med, at der kan laves et bedre samspil mellem sundhedsparterne ved at lægge dem under det samme område, forklarer formanden for Børne- og undervisningsudvalget Viggo Bilde (UP).