Tanja Logvin har brækket næsen

Tanja Logvin har brækket sin næse og er ude af billedet til ADH’s sidste opgør i HåndboldLigaen i år, hjemmekampen mod Team Esbjerg i Gigantium på næste tirsdag.

Tanja Logvin er blevet opereret for et brud på næsen men er klar for Østrig under EM i december.Foto: Torben Hansen

Tanja Logvin er blevet opereret for et brud på næsen men er klar for Østrig under EM i december.Foto: Torben Hansen

Den skudstærke bagspiller fik uheldigvis et slag over næsen i et hændeligt uheld under træning forleden, og mandag morgen blev hun opereret på Aalborg Sygehus. Det er tredje gang i karrieren, Tanja Logvin brækker næsen. Alligevel var hun selv klar til at ville spille for Aalborg DH på næste tirsdag, men lægerne og ADH-trænerne fik hende på bedre tanker. Lægerne har dog allerede givet Tanja Logvin grønt lys til at spille for Østrig under EM-slutrunden i Sverige i begyndelsen af december. Den gennembrudsstærke bomber er dermed også klar til at tørne ud for Aalborg DH efter nytår, hvor ligakampene bliver krydret med et Champions League-eventyr.