Tankbil væltet på motorvej

Højre spor spærret på E45 i nordgående retning

Arkivfoto: Laura Guldhammer

Arkivfoto: Laura Guldhammer

HOBRO:Tirsdag aften væltede en tankbil på motorvej E45. Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.

- Det er et solouheld, som skyldes det glatte føre, fortæller vagtchefen.

Uheldet skete i det nordgående spor ved Hobro - mellem Hobro V og Hobro N.

Det højre spor blev spærret, oplyste Vejdirektoratet, som forventede, at spærringen ville gælde det meste af aftenen.

- Der bliver lukker helt af på et tidspunkt, mens lastbilen bliver rejst op, lød det fra Poul Fastergaard ved 21-tiden.

Lastbilchaufføren kom ikke til skade, og indhold fra tankbilen løb ikke ud på vejbanen.

Vagtchefen kunne oplyse, at der er meget glat i området, og tidligere på aften skete der også et solouheld lidt længere sydpå på E45. Det var en personbil, der kørte i grøften. Her skete der heller ikke personskade.

Motorvejen var spærret på strækningen, mens lastbilen blev fjernet. Motorvejen var helt åben igen kl. 00.30 natten til onsdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.