Tankeløst

BANDNAVN:Selvmord er navnet på et band, som bliver hovednavn på årets Grøn Koncert. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 345 unge forsøgt at begå selvmord med smertestillende håndkøbsmedicin, og 11 tidligere soldater, der i 90'erne var en del af FN's fredsbevarende styrke på Balkan, har taget deres eget liv. På denne tragiske baggrund kan det undre, at et band har valgt at kalde sig Selvmord. Det kan ikke være af hjerteløshed, for i musikbladet Gaffa december 2009 bliver bandet omtalt som "Hårde rappere med blødende hjerter". Mon det ikke er et udslag af ungdommelig tankeløshed?