EMNER

Tanker fra en borger DEBATMØDE: Søren Vibe er blandt de aktive deltagere i borgermødet

BROVST:En af borgermødet mest spørgerlystende deltager er Søren Vibe, som bor på Øland. Han måtte onsdag aften suse ud af døren, da han under aftensmaden bliver opmærksom på, at borgermødet er denne aften. - Jeg er kommet, fordi det interesserer mig og der er rig lejlighed for at stille spørgsmål her. Jeg har tidligere været ansat ved Jysk Telefon og TDC og der kender vi ud og ind til omstrukturering, siger Søren Vibe og forklarer, at han lidt ser en parallel til strukturdebatten i Danmark i øjeblikket. - Der er ikke en konkret begrundelse for hvorfor og hvad man vil opnå. Og hvad det koster at lave forandringerne, spekulerer man ikke i, siger han. Med omkostninger tænker Søren Vibe både på de økonomiske omkostninger og de menneskelige omkostninger i form af usikkerhed og fyringer. Han mener, at man bør forsøge at bevare den kommunale struktur, som vi kender den i dag. - Altså bevare de politiske enheder og sætte gang i øget samarbejde på tværs af kommunegrænserne, forklarer Søren Vibe. Hvis der skal ske en sammenlægning, er hans bud en kommune bestående af kommunerne i Han Herredet.