Tanker må bekymre

EMNER 25. februar 2003 07:00

SØE Nikolaj Marker, der er formand for Konservativ Ungdom i Aalborg, skriver ( i NORDJYSKE 21.2.03), at afsløringen af folketingskandidat Jeppe Søe"s dobbeltspil som medlem hos både Socialdemokratiet og de Konservative er "et brud med et af de grundlæggende principper inden for foreningsarbejde, nemlig fortroligheden mellem medlem og forening". Marker gør i sit indlæg gældende, at oplysningerne om kandidat Søe"s politiske medlemsforhold er "klart i strid med persondatalovens § 5 stk. 2". I så fald findes der en anden persondatalov end den jeg kender... Men derudover er det en helt utrolig og bekymrende tankegang KU-formanden giver udtryk for. Hvad er det for et fortrolighedsbegeb der skal forsvare, at Jeppe Søe"s politiske dobbeltspil blev holdt hemmeligt for de Konservative ? Det er forståeligt, at han finder det pinligt. For afsløringen er ubekvem og belastende for en ny-politiker med ambitioner, der rækker ud over evnerne . Men er svaret på sådanne ubehageligheder en knægtelse af informations- og ytringsfriheden ? Jeg troede at netop det er frihedsrettigheder, som er konservative dyder. I en interessant mail-udveksling (19.2.03 ved 23-tiden) mellem KU-formand Marker og undertegnede betegnede jeg Søe"s dobbeltspil som både umoralsk og uanstændigt. Nikolaj Marker erklærede sig enig med mig heri. Hvis han nu undsiger sit udsagn, er dobbeltspillet sandelig i udvikling. Bent Øberg, Fasanvej 4 Aalborg, bent@oeberg.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...