Tanker omkring kulturhusplaner

Turisme 18. september 2007 06:00

KULTURHUS: I Thisted Dagblad den 13. september kunne vi læse på forsiden: ¿Visioner om kulturhus skudt i sænk¿ med begrundelsen ¿Kommunens økonomi er ikke til ambitiøse satsninger på kulturtilbud¿ Jeg må give musikeren og radioværten Søren Dahl helt ret, når han i Thisted Dagblad den 15. september udtaler sig under overskriften: ¿Det er desværre symptomatisk for thyboerne¿ i forbindelse med Thisted Kommunes planer om at skrinlægge alle planer om et kulturhus og i stedet sælge Thisteds bedst beliggende grund til privatboliger. Primært begrundet i økonomiske overvejelser. I mine øjne er det en kortsigtet, visionsløs og helt forkert husmandstankegang. Samtidig signaleres der, at Thisted Kommune på politisk niveau styres efter den ¿gode gamle¿ sognerådspolitik, hvor alle uden vision, indsigt og hensyn til en fælles fremtid lader sig påvirke af snæversynede faktorer set fra et meget lokalt område, kun med øje for egne interesser i forbindelse med det næste valg eller genvalg. Den tankegang synes desværre at være de signaler, der kommer fra de folkevalgte, også i forbindelse med kulturhusdebatten, eller med andre ord: ¿Lad os give Thy tilbage til urfuglene og den storslåede natur, lad os lukke og slukke for al udvikling og nytænkning i den nye store Thisted Kommune¿ og så kunne det samtidig tilføjes, at vi derved kan se til, mens vore nærmeste omgivelser tager bolden op, udvikler sig og opnår de fordele og indtægter, som Thisted Kommune kunne have været en del af. Kom tilbage i kampen Kære folkevalgte politikere, det er på tide at spænde hjelmen og komme tilbage i kampen. Det må ikke gå så galt! Jeg betragter Thy som en perle i Danmark og thyboer som forstandige, fornuftige medmennesker, der fortjener bedre end at bliver overladt til stagnation og i værste fald tilbagegang. Som næsten færdig uddannet Master i oplevelsesdesign ved Aalborg Universitet piner det mig at være vidende til den totale mangel på vision og fremsynethed, som de politiske udmeldinger i kulturhusdebatten har budt på. Planerne om et kulturhus på havneområdet i Thisted vil ganske rigtigt på meget kort sigt være en udgift i forbindelse med etablering, men vil, hvis ideen udføres på den rigtige måde og med rettidig omhu, kunne blive et kæmpe aktiv for byen og kommunen, til glæde for hele Thisted Kommune ¿ helt ud i de fjerneste afkroge af kommunen. Kære politikere, har I overvejet følgende: Der er i den danske (og globale) befolkning en øget velstand, der giver sig udtryk i ønsker og krav om at blive underholdt, at få oplevelser (på det personlige plan), der ligger ud over det sædvanlige. Folk er villige til at betale, endda høje priser, for de helt rigtige oplevelser. Norske købestærke, endags-, og weekendturister strømmer i større omfang via de forbedrede færgeforbindelser til og fra Hanstholm, til området ¿ De ønsker oplevelser. Thy er stadig et attraktivt ferieområde for udenlandske, specielt tyske turister, der foruden naturen ønsker kulturelle oplevelser. Genial placering Et kulturhus på havneområdet i Thisted er en unik og genial placering, begrundet i, at placeringen er så tilpas langt fra henholdsvis Aalborg og Holstebro og til dels Skive, at der er et stort befolkningsgrundlag for større events. Udefrakommende kulturgæster vil, foruden den primære oplevelse i kulturhuset, have en totaloplevelse i form af shopping om dagen, ud at spise inden kulturoplevelsen, og måske fortsætte ud i nattelivet efter kulturoplevelsen eller søge overnatning. Dette medfører øget omsætning for byen og dermed øgede skatteindtægter for kommunen. Kulturhuset kan være med til at sætte Thisted yderligere på danmarkskortet. Se blot, hvad der sker i en by som Horsens, der for bare 10 år siden blev betragtet som en kedelig industriby, men som i lyset af de store koncerter nu er blevet et ¿in sted¿ for unge at bosætte sig i. Igen øget tilflytning = øget skattemæssig indtægt. Thy har som bekendt fået Danmarks første nationalpark, hvilket helt sikkert vil tiltrække yderligere turister til området, anderledes turister, som foruden de store naturoplevelser, vil kunne være interesseret i de tilbud Thisted, som by har at byde på, heriblandt kulturelle oplevelser. Så kære, politikere, få nu spændt hjelmen og kom tilbage i kampen, bolden ligger på jeres banehalvdel. Vi har ganske enkelt ikke råd til at spilde de chancer og muligheder, vi har lige for næsen af os, hvis Thy skal overleve som et fortsat attraktivt og spændende sted at bosætte sig. Samtidig vil jeg mene, at I har holdt os, ca. 75 mennesker, der var med til mødet i uddannelseshuset, i begyndelsen af sommeren for nar, hvis I løber fra løftet om en uvildig undersøgelse omkring kulturhusprojektet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...