Danmark

Tankevækkende opførsel

MILITÆR I en tid, hvor Danmark rent militært er involveret i kampen mod terror i flere af verdens brændpunkter - og hvor oppositionspolitikere samtidig i ”skøn” forening med et tv-program af mere eller måske snarere mindre lødig karakter sætter spørgsmålstegn ved de danske soldaters ageren - er det værd at bemærke resultatet af en undersøgelse foretaget af Forsvarsakademiet blandt de udsendte danske jenser. Her konkluderes det, at de danske soldater i Irak og Afghanistan er tilfredse med udstyr, uddannelse og sikkerhed. Så mens de danske styrker sætter livet på spil mod et kobbel af verdens farligste terrorister uden at klynke, farer andre personager frem med bål og brand mod nogle af de selvsamme styrker. Tankevækkende...