Gymnasiale uddannelser

Tankpasserpædagogik?

Gymnasielærere er dovne og forkælede. De underviser kun 22 pct. af arbejdstiden, og det er alt for lidt. Derfor vil gymnasierektorerne og Undervisningsministeriet have afskaffet den såkaldte ¿arbejdstidsaftale¿ ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Alt er ¿dokumenteret¿ i en rapport fra Rambøll Management til stor tilfredshed for rektorerne og ministeriet. Nu kan lærerne og fagforeningerne bare komme an. Undervisningsministeriet vil gerne det hele og kun betale for det halve. Gymnasiereformen er i sig selv meget ambitiøs, idet den reelt kræver forskningsbaseret undervisning på universitetsniveau, hvilket kræver megen forberedelse fra lærernes side. Eleverne skal arbejde selvstændigt, og de skal reflektere over undervisningen. Selve processen fylder i dag så meget, at der bliver mindre og mindre tid til undervisning i gammeldags forstand. Undervisningsministeriet har selv været fortaler for at afskaffe den såkaldte ¿tankpasserpædagogik¿, hvor undervisningen skete fra katederet. Når ministeriet i dag råber på flere katedertimer, må det være, fordi man ønsker at vende tilbage til tankpasserpædagogikken. Problemet er forholdsvist nemt løst, idet man blot kan ophæve gymnasiereformen og samtidig efterligne USA og andre lande, hvor det vigtigste i undervisningen er reproduktion. Samtidig vil lærerne være befriet for en tung forberedelsesbyrde, hvor meget af tiden går med en videnskabelig ¿søge-lære-proces¿ samt tidkrævende samarbejde med andre lærere på tværs af fag, hvilket arbejde besværliggøres ved, at de forskellige fag har en forskellig videnskabelig metode, der ikke altid gør det let for lærerne at ¿snakke¿ sammen. En gymnasielærers arbejdstid kan omfatte planlægning af flerfaglige forløb, vejledning og retning af projekter, den endelige formulering af opgaver i studieretningsprojekter, deltagelse i vejledning og opgaveformulering i studieområdet i grundforløbet, portfolioeksamen, deltagelse i teammøder, samtaleevaluering, retning af eksamensrapporter, retning af studieretningsprojekter, censur af studieretningsprojekter, retning af opgaver og så naturligvis forberedelse af de daglige undervisningslektioner/skematimer, som ofte udgør mere end 20 ugentlige lektioner. Når rektorerne og Undervisningsministeriet har valgt at definere undervisning og forberedelse med udgangspunkt i tankpasserpædagogikken, må det enten være fordi, de ikke kender en gymnasielærers arbejdsdag, eller også er det fordi, de ønsker ¿smæk for skillingen¿. Det sidste betyder en skrotning af gymnasiereformen. Ret beset har Undervisningsministeriet misbrugt Rambøll Management ved at anvende en gammeldags definition af undervisning, der må betragtes som vildledende i forhold til kvalitetskravene i gymnasiereformen.