Aalborg

Tapeter og ikoner

UCN har fået tapeter med symboler og ikoner på væggene.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ikonet for Neuropædagogisk Kompetencecenter er et øje og en nøgle.

Den store renovering og nybygning til University College Nordjylland, UCN, på Skolevangen nærmer sig sin afslutning. Der arbejdes hårdt på at få en indvielse i slutningen af november. Der mangler fortsat noget, men nu er der kommet noget farverigt på væggene, nemlig helt specielle tapeter. - Vi har samarbejdet med designeren Rosan Bosch og bedt hende hjælpe os med indretningen af det nye studieområde, siger Lene Iskov, som er afdelingsleder for sygeplejeuddannelsen i Hjørring. Rosan Bosch er kvinden som også var med til i 2008 at indrette Hjørring Bibliotek, som netop har fået stor opmærksomhed på grund af den specielle indretning. Foreløbigt er der kommet specialdesignede tapeter op på væggene. - Da Rosan Bosch kom hertil, spurgte hun os, hvorfor man ikke kunne se, hvem det var der gik her. Derfor har hun designet tapeter og ikoner, der symboliserer hver af de fire uddannelser, forklarer Lene Iskov. Læreruddannelsen har fået en blå bølge, Neuropædagogisk Kompetencecenter er symboliseret ved et solgult mønster, der giver mindelser til hjernen, pædagoguddannelsen har fået et mønster i grå nuancer og endelig er Natur- og kulturuddannelsen symboliseret ved grønt græs. De specielle tapeter er ført ud i livet af et Hjørring-firma, nemlig Krogh Andersen AS. - Håndværkerne, der satte det op, var meget begejstrede, for det er sjældent de får sådan en opgave nu om dage, siger Lene Iskov.