Tasker, skåle og forklæder af genbrug
Genrbugsmaterialer i mange afskygninger
DRONNINGLUND: Det er næsten ikke til at fatte, men de smukke vaser, skåle, urtepotteskjulere og tasker, som blomsterbutikken ’Cirkeline & Lille My’ i Dronninglund netop har fået hjem og udstillet i butikken, er lavet af genbrugsmaterialer.
- Ja, det er 100 procent genbrugsmaterialer, fortæller Tina Sigsgaard, der driver butikken sammen med sin mand, Kent.
- Det var nu slet ikke det der med genbrug, jeg faldt for. Det var de smukke former og det anderledes look, disse varer har. Og så er det jo utroligt, at det er muligt at fremstille disse smukke ting af genbrug. Det forklæde, jeg har på og de tilhørende seler, er også lavet af genbrugsmaterialer, så det er et bredt varesortiment, vi fører inden for denne gruppe. Trælysestagerne er lavet af gamle bordplader, og tavlen her er lavet af skiferrester, og sådan kunne jeg blive ved, fortæller Tina Sigsgaard begejstret.
På bordet med genbrugstingene står også en samling af store, flotte lys.
- Det er også nogle helt særlige lys. Der snakkes så meget om alle de problemer, der er med normale lys med diverse partikler og andet, der er skadeligt for vores helbred. Disse lys er helt uskadelige og udsender slet ingen skadelige ting. De er uskadelige, og så brænder de i meget lang tid. Det her kan brænde i over 50 timer, siger hun og finder et lys frem.
- Vi har kun haft disse varer i en måneds tid, men allerede nu kan jeg fastslå, at kunderne har taget godt imod dem. Det er vi naturligvis glade for og forventer os rigtig meget af dem. Og der kommer flere, det er der ingen tvivl om, slutter Tina Sigsgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.