Tyverier

Tasketyv løs i Salling

AALBORG:En kvinde fik onsdag formiddag stjålet sin dametaske, mens hun var på juleindkøb i stormagasinet Salling. Kvinden fik blandt hugget 1200 kroner i kontanter, og flere personlige ejendele, som var i tasken. Derudover blev hun også berøvet sit dankort, som tyven kort tid efter forsøgte at lette for kontanter. Det mislykkedes dog, fordi hæveautomaten slugte dankortet efter, at tasketyven havde tastet en forkert pinkode ind tre gange.