Trafikulykker

Tavs bilist

HALVRIMMEN:To mænd på 26 og 21 år fra Aabybro ville ikke oplyse over for politiet, hvem af dem der havde kørt bilen, efter at de var kørt galt på Ålborgvej i Halvrimmen natten til lørdag. Derfor blev der udtaget blodprøve af dem begge to, da politiet skønnede, at der var spiritus indblandet. Bilen kørte først ind i en chikane på vejen, og føreren mistede herredømmet over den, hvorefter den ramte en lygtepæl. De to unge blev lettere kvæstet og kørt til Aalborg Sygehus.