Tavse poeter med lokale rødder

På lørdag markerer band med vesthimmerlandsk baggrund sin første udgivelse med koncert i Østre Gasværk Teater i København

Tre unge med vesthimmerlandsk baggrund har gang i musikkarrieren i København.
Tre unge med vesthimmerlandsk baggrund har gang i musikkarrieren i København.

VESTHIMMERLAND: Det danske upcoming band “Tavse Poet" markerer 22. april udgivelsen af deres første EP med en koncert på Østre Gasværk Teater i København - og intet mindre end tre af de musikere, som vil stå på scenen, er opvokset i Vesthimmerland.

“Tavse poet" er et syv mand stort popband med danske tekster og melodiøse korarrangementer som deres særlige kendetegn.

De har det seneste år arbejdet på deres første udgivelse, og har efterhånden fået god vind i sejlene på den Københavnske musikscenen.

Nu ligger EP’en klar til udgivelse, og Østre Gasværk Teaters storslåede omgivelser kommer til at danne rammerne om deres release-koncert 22. april.

Jakob Svensmark Møller, som er bandets forsanger, bassist og frontfigur, er opvokset i Vesthimmerlands Kommune. Hans musikalske baggrund har han bl.a. bygget op i sin tid som elev på Vilsted friskole og senere Vesthimmerlands Gymnasium.

Samme baggrund har hans to søstre, som begge også synger og spiller i “Tavse Poet".

De hedder Anna og Kathrine Svensmark Møller.

Bandet holder til i København, men planlægger at spille koncerter i Vesthimmerland i løbet af efteråret i forlængelse af en aktiv sommer, hvor flere koncerter rundt omkring i landet venter.

EP’en er tilgængelig på spotify 22. april, og ønsker man at følge bandets udvikling, kan man finde dem på www.facebook.dk/Tavse Poet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden