Tavshed og erindring

FAGBOg Alice Maud Guldbrandsen: "Tavsheden blev min sang" # # # # # # Bombardementet af Den franske Skole på Frederiksberg for 60 år siden er en af de begivenheder, som indgår i danskernes kollektive erindring om besættelsen. Der var andre katastrofer med mange døde, men hvor mange uden for Århus mindes f. eks. eksplosionsulykken på Århus havn i juli 1944, hvor 30 - 40 civile århusianere mistede livet? Den franske Skole - eller Jeanne d'Arc skolen - blev noget særligt. Omkring 400 børn overlevede. Blandt dem den dengang fem-årige Alice. Hun blev lynhurtigt gennet i kælderen, hvad der ikke betød overlevelse for alle: flere druknede i vand fra sprængte vandrør. Men den lille Alice sad og ventede i flere timer, indtil redningsmandskabet kom frem, og hun kom på hospitalet. Chokket satte hende ude af stand til at tale (et fænomen en anden erindringsskriver også nævner), krisehjælp var der ikke noget af, tavshed. Der er skrevet en anselig mængde erindrings- og faglitteratur om begivenheden. Alice Guldbrandsen har samlet en række bidrag - de fleste nye - fra børn, fra forældre, fra personale og fra redningsfolk. Desuden et enkelt fra en engelsk historiker. De gribende beretninger er skåret over samme læst. Fortællere og omgivelser har været stort set identiske. I en periode, hvor "det-taler-vi-ikke-om" herskede. Vi taler ikke om, hvem der var nazister, hvem der havde tyske soldaterfædre, hvem der havde likvideret osv... Tavshed. Der er ikke meget nyt i bogen, men udmærket at tavsheden brydes. Sidst i bogen er navnene på de døde: 86 børn, ti søstre, fire lærerinder og fire redningsfolk. Tavshed. Per Pilekjær kultur@nordjyske.dk ] Alice Maud Guldbrandsen: "Tavsheden blev min sang. Bombardementet af Den franske Skole marts 1945". I67 s., ill., 229 kr. Documentas