Flextrafik-chauffør er tiltalt for at voldtage kvinde

En 52-årig mand, der var chauffør i en Flextrafik-minibus i Esbjerg, anklages for voldtægt af kvinde.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 52-årig mand for at have voldtaget en kvinde bagerst i en Flextrafik-minibus. (Arkivfoto)

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 52-årig mand for at have voldtaget en kvinde bagerst i en Flextrafik-minibus. (Arkivfoto)

ESBJERG:En kvinde blev 3. juli sidste år voldtaget af en chauffør i en Flextrafik-minibus i Esbjerg.

Det mener anklagemyndigheden, som har tiltalt en 52-årig chauffør for voldtægt.

Ifølge anklageskriftet skete voldtægten cirka klokken 18.45 bagest i minibussen.

Her skal chaufføren have taget hårdt fat i kvindens arm, så han udnyttede sin fysiske overlegenhed og den liggende trussel om yderligere vold til at voldtage hende.

Kvinden forsøgte at skubbe manden væk, men overgrebet stoppede først, da politiet ankom til stedet, lyder det.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan manden forholder sig til anklagen.

Sagen behandles som en domsmandssag ved Retten i Esbjerg 25. august.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.