Taxichauffør overfaldet

KØBENHAVN:En mand med markante tømmermænd blev mandag fængslet i dommervagten i København for et overfald på en taxichauffør på Amager. Den sigtede på 34 år huskede ikke, at han havde befundet sig i en taxi. Han kunne kun huske, at en betjent sprøjtede peberspray i hans blodskudte øjne. Men forinden havde han ifølge chaufføren bl.a. slået ham. Den 34-årige blev varetægtsfængslet i 10 dage, bestemte dommeren. /ritzau/