Taxikørsel endevendt

Politikere i teknisk udvalg klædt på til stormøde med taxafolk

Politikerne i teknisk udvalg i Mariagerfjord er blevet bebrejdet, at de uden at kende detaljerne, har lagt tre taxi-bevillinger i den østlige del af kommunen på hylden, selv om der var ansøgninger til de ledige bevillinger. Udvalget har haft et temamøde om problematikkerne og har fået hele lovgrundlaget med sig hjem som læsning i juleferien. Udvalget har ikke genåbnet sagen om de ledige bevillinger, men vi vil i det nye år indkalde til et møde med alle taxivognmændene i kommunen og ikke kun med talsmandsgruppen.