Taxiselskab overtager det konkursramte Hjørring Citybus

Hirtshals Taxi kører busselskabet videre

Det konkursramte Hjørring Citybus bliver overtaget af Hirtshals Taxi. Arkivfoto: Bente Poder
Bustrafik 14. juni 2018 06:14 - Opdateret 15. juni 2018 08:59

HIRTSHALS: Hirtshals Taxi har overtaget ordrebøger, hjemmeside og telefonnumre fra det konkursramte Hjørring Citybus. Det oplyser Hirtshals Taxi i en pressemeddelelse.

Vognmand Lars Dyrskjøt Andersen har ansat flere folk og er i gang med at kontakte kunder, der har bestilt ture hos det konkursramte selskab.

- Vi har måttet ansætte 8-10 mand mere for at varetage det her, siger han til P4 Nordjylland.

Firmaet har i forvejen 60 ansatte i selskaberne Hirtshals Taxi, Hirtshals Turistfart og Hirtshals Godstransport og tilbyder dermed kørsel med både taxier, busser i forskellige størrelser, lastbiler til godstransport og køretøjer til studenter.

Hirtshals Taxi har overtaget to busser fra det konkursramte citybusser.

Overtagelsen skete 29. maj.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...