Taxivognmand på korstog for Hjørring

Lokalpolitik 3. september 2004 06:00

VRÅ: Det huer ikke rigtig taxivognmand Kai Melgaard, Vrå, at der måske er et lille flertal i kommunalbestyrelsen for en kommunesammenlægning med Brønderslev og Pandrup. Derfor har han startet sin egen lille aktion for at overbevise alverden om, at en sammenlægning med naboerne mod nord er det eneste saliggørende. - Jeg drømmer jo kun om at komme til Hjørring, så jeg må jo gøre lidt reklame for sagen, siger Kai Mel- gaard, der har klistret Hjørring-mærkater på alle sine fire taxier. - Set fra min forretning vil en storkommune sydpå ikke have noget at byde på. Langt den største del af vores kørsel udenfor Løkken-Vrå ligger i Hjørring, fortæller Kai Melgaard. Han bryder dog ikke hulkende sammen, hvis Løkken-Vrå går mod syd. - Når først kommunegrænsen er trukket, skal vi nok arbejde med på det. Jeg kommer ikke til at gå og være sur ligesom dem, der stadig snakker om at vi aldrig skulle have været med i EU, forsikrer Kai Melgaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...