Taylor Swift træt af sexistisk mobning

Sangerinden er godt træt af at blive fremstillet som en desperat type, der ikke kan få nok af mænd.

Taylor Swift træt af sexistisk mobning

Taylor Swift har hittet med sange med sigende titler som "We Are Never Ever Getting Back Together" og "I Knew You Were Trouble". Men det er ikke fordi hun nedlægger mænd på stribe, fastholder hun.

Den amerikanske sangerinde har i hvert fald ikke meget til overs for den fremstilling, hun ofte får i medierne.

- Det faktum, at der er billedgallerier med snesevis af fyre, som jeg enten har givet et kram på den røde løber, spist en frokost eller skrevet en sang med, er på en måde latterligt, siger den storsælgende popsangerinde i et nyt interview med magasinet Vanity Fair.

Sangerinden siger, at hun kun har datet to fyre siden 2010.

- At en kvinde skriver om sine følelser og så bliver portrætteret som en klæbende, vanvittig, desperat kæreste, som stræber efter at blive gift og få børn - det er at tage noget, som burde fejres, og vende og forvride det til noget, der ærlig talt er en smule sexistisk, siger Taylor Swift.

Swift har i de seneste år været i forhold med rigmandssønnen Conor Kennedy og popsangeren Harry Styles. Men tabloide medier har tidligere kædet hende sammen med sangerne John Mayer og Joe Jonas, samt skuespillerne Jake Gyllenhaal og Taylor Lautner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.