Teleselskaber

TDC atter på vej mod nye ejere

KØBENHAVN:Med TDC's bestyrelses anbefaling til aktionærerne om at sælge telekoncernen til fem kapitalfonde for 76 milliarder kroner afsluttes en kort periode i koncernen TDC's liv, hvor selskabets ledelse har kunnet agere forholdsvis frit uden at have en enkelt dominerende ejer over sig. Det har ellers været et levevilkår for teleselskabet. Oprindelig var staten den store ejer, og senere blev rollen overtaget af først Ameritech og senere SBC, begge fra USA. SBC solgte i juni 2004 sin dominerende aktiepost i TDC efter mere end seks år som storaktionær. SBC var kommet ind i TDC ved at overtage Ameritech, som oprindelig havde købt aktieposten i TDC tilbage i 1997. Denne overtagelse fra Ameritechs side markerede den egentlige privatisering af TDC, som nok var sendt på børsen i 1994, men stadig med den danske stat som hovedaktionær. Det danske teleselskab, der blev stiftet i 1990 som Tele Danmark, var fra starten moderselskab for de fire regionale telefonselskaber samt selskabet Telecom, som stod for telefoni til udlandet. I en årrække sad Hans Würtzen for bordenden i telekoncernen. Men siden 1997 har Henning Dyremose varetaget posten som øverste chef. Den tidligere konservative finans- og økonomiminister blev udpeget, efter at headhuntere igennem længere tid havde søgt en afløser for Würtzen. Henning Dyremose har ofte udtrykt glæde over at have de stærke amerikanske ejere med på holdet. Men han var også godt tilfreds, da TDC's aktier blev spredt over en række aktionærer, fordi der dermed var tale om den endelige privatisering af selskabet. Igennem de senere år har TDC skullet forsvare sin førende position i Danmark, hvor ikke mindst store nordiske konkurrenter har været på strandhugst. Samtidig har selskabet skullet udnytte mulighederne i udlandet for at kompensere for det tab, der kom med åbningen af det danske marked. Der er blevet købt og solgt aktieposter og selskaber igennem årene - og med et stort udbytte for TDC. Selskabet har fortsat som primær ledetråd i handlerne, at man kun vil købe eller sælge, hvis der er tale om en god forretning for selskabet. På det danske marked er det lykkedes TDC at forsvare den dominerende position, som man fik i arv med det landsdækkende fastnet. Det er blevet udnyttet til en næsten monopolagtig stilling også på ADSL-området. Samtidig er selskabet størst på markedet for mobiltelefoni. Her har man dog måttet give større markedsandele til konkurrenterne, der er nået at komme med i spillet, inden kunderne var fordelt. TDC har uden for landets grænser haft fokus på Norden og Central- og Østeuropa. Selskabet har dog haft svært ved at få ordentligt fodfæste i de andre nordiske lande. Først med købet af Song Networks i 2004 synes TDC endelig at have fået en mere markant rolle i disse lande. I det øvrige Europa har TDC's udvikling ført til lidt af et kludetæppe med kontrol over en række selskaber i Litauen, Polen og Tyskland. Endelig har TDC den meget vigtige satsning i Schweiz, hvor man er ejer af selskabet bag Sunrise, der er den førende udfordrer på telemarkedet i Schweiz. Kritikere har ment, at TDC betalte for meget for det schweiziske eventyr, men ledelsen af TDC bedyrer jævnligt, at man er godt tilfreds med investeringen. De seneste skud på stammen i udlandet er en slags eksperimenter, der muligvis kan bringe TDC ind på nye områder. Det gælder forsøget på at eksportere Telmore-konceptet, i første omgang via et selskab i Storbritannien, samt samarbejdet med Qatars teleselskab om at opbygge et mobilselskab i Oman. Her kommer TDC primært med ledelseskraft. TDC's udenlandske aktiviteter kan meget vel komme i fokus, hvis nye ejere beslutter sig for at splitte koncernen og frasælge dele af selskabet.[Højre 10M] /ritzau/