TDC Butik i Hjørring bliver til YouSee
HJØRRING: Den gamle TDC Butik i Østergade bliver tirsdag 14. juni til en YouSee butik.
Iført grønne farver genåbner TDC butikken Østergade 22 i Hjørring som YouSee butik efter at have fået en større make-over. Så fra 14. juni hedder butikken altså ikke længere TDC, men derimod YouSee.
- Vi er virkelig spændte på at se, hvordan vores mange kunder tager imod det nye og endnu skarpere YouSee-koncept. Vi glæder os i hvert fald rigtig meget til at byde kunderne velkommen i det lækre, grønne univers, fortæller Kim Christensen, der er butikschef for butikken i Hjørring.
Kim kommer ligesom sine kolleger fra TDC butikken, der nu bliver til YouSee butik. Og TDC-kunder kan fuldstændig ligesom YouSee-kunder få hjælp til deres produkter i den nye butik.
For Kim og de otte kolleger handler det først og fremmest om, at kunderne kan regne med at få en førsteklasses-kundeoplevelse, fra de træder ind af døren, til de forlader butikken igen.
- Vi har altid gjort meget ud af at levere en god service til vores kunder. Og det er det, vi fortsat skal være kendte for. Man finder os på den samme adresse, og vi tilbyder fortsat de bedste løsninger inden for tv, bredbånd og mobil - nu hedder det bare YouSee i stedet for, og man er altså gået rigtigt, selvom det hele er grønt i stedet for blåt, fortæller Kim.
For at komme helt i mål med den grønne make-over, gør Kim desuden opmærksom på, at butikken holder helt lukket mandag 13. juni.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.