TDC mia-lån får en rente på 5,2 pct.

EMNER 17. januar 2003 01:00

Telekoncernen TDC' ti-årige milliardobligationslån får en rente på 5,2 pct, skriver Bloomberg News. Lånet der er på op til 1 mia. euro (7,4 mia. kr.) skal bruges til finansiering af yderligere investeringer i Schweiz. Det bekræftede TDC's økonomidirektør Hans Munk Nielsen over for RB-Børsen mandag. TDC købte i efteråret 2000 majoritetsaktieposter i de to schweiziske teleselskaber diAx og Sunrise. Efterfølgende blev de to selskaber fusioneret i TDC Switzerland, og TDC stod med en ejerandel på 78,7 pct. af det fusionerede selskab. De tilbageværende minoritetsaktionærer fik option på at kunne sælge deres aktier til TDC, hvis ikke TDC Switzerland var børsnoteret inden en bestemt tid. Det er ikke sket, og Hans Munk Nielsen oplyser, at minoritetsaktionærerne nu ønsker at sælge deres aktier. (RB-Børsen: Tlf: 33411148 Fax: 33937450 E-mail: redaktion@rb-borsen.dk)

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...