Team Midtfjord tabte til tophold

} FODBOLD: Team Midtfjord serie 4 tabte på hjemmebane til topholdet Aars med 4-0 efter 2-0 ved pausen. Det lykkedes Team Midtfjord at presse modstanderen fra start, men efter 20 minutter bragte gæsterne sig foran på et indlæg, som sejlede over målmanden. Aars kom yderligere foran, da der var spillet en halv time. Fra anden halvlegs start var det gæsterne der pressede, hvilket gav en scoring efter få minutter. Det blev til slutresultatet efter 20 minutter, da Aars scorede på et hurtigt kontraangreb. Træner Allan Kristensen siger, at Team Midtfjord håber der snart igen kommer point på kontoen, hvilket også er sandsynligt, da holdet i de første kampe har mødt de tre tophold. Dog kan det blive vanskeligt i den næste, da modstanderen er Bjerregrav, rækkens nummer fire.