Team NH kom godt igen

LØGSTRUP G&IF NORS HANSTHOLM II 16-16 SERIE 1 DAMER HÅNDBOLD: Mens Team Nors Hanstholms førstehold blot formåede at score fire mål i anden halvleg, holdt andenholdet Løgstrup nede på fire scoringer i anden halvleg af opgøret i serie 1. Dermed vendte Team NH et truende nederlag til en halv sejr. Ved pausen var thyboerne bagud med 12-6, men opgøret sluttede 16-16. - Da Anja Birk blev skadet og måtte gå ud, manglede vi noget skudkraft bagfra. Vi tilspillede os masser af chancer, og brændte vel 10 oplagte i anden halvleg. Vi brændte også seks straffekast i kampen. Det var i angrebet, at vi tabte et point, men flot af pigerne, at de kæmpede sig tilbage i kampen, sagde Bo Østergaard, der ledede slaget fra bænken. Efter 10 minutter måtte Anja Birk forlade banen efter en voldsom tackling, hvor hun slog hovedet ned i gulvet. I anden halvleg fik Team NH stækket Løgstrup med en mandsopdækning, men 10 minutter inde i halvleg var thyboerne dog stadig bagud med seks mål. Team NH fik første gang udlignet til 15-15 og kom bagud 16-15, inden de igen fik udlignet. Ved stillingen 16-16 med et minut tilbage blev målvogter Maria Thomsen dagens helt, da hun snuppede et straffekast.lac [ Kampfakta: Løgstrup Hallen. Håndbold, serie 1 damer: Løgstrup G&IF-Team Nors Hanstholm II 16-16 (12-6). Målscorere for Team Nors Hanstholm II: Camilla Amtoft 5, Mie Krogsgaard 3, Mette Munk 2, Anja Birk 2, Maja Munk 1, Lotte Nielsen 1, Lone Berg 1 og Mette Godiksen 1.