Teater for alle

Børnene var selv med i opsætningen af "Kejserens nye klæder"

Teater 18. oktober 2002 08:00

HJØRRING: Øjnene er store og kigger opmærksomt hen på Anne Brodin. Hun er ved at læse et eventyr op for børnene. Ind imellem får børnene tildelt en lille hånddukke, som forestiller en af personerne i "Kejserens nye klæder". Anne Brodin er dramatiker og har denne dag påtaget sig at lave børneteater på Hjørring Bibliotek. Men det er ikke noget almindeligt teater. Her skal børnene og deres voksne selv spille med. - Hvem vil holde overhofmesteren? Et sted høres en spæd stemme, der siger noget, der minder om ja. - Hvem sagde ja? En dreng i flokken retter sig lidt op og siger: - Det var min søster. - Så kan hun holde den. - Jamen, hun er kun et år. - Hun kan da godt holde den alligevel. Det gør ikke noget, hvis hun savler lidt på den. Overhofmesteren får derefter sin plads ved den lille pige. Som Anne Brodin kommer frem til personerne i historien, får også de andre børn en dukke. Da eventyret er overstået, er tiden kommet til selve opførelsen. Men først skal rekvisitterne og udklædningen på plads. Anne Brodin hiver et stort, blåt stykke stof op. - Kan vi få to voksne til at holde det her? Så kan det være klædeskabet. To andre bliver sat til at danne bro, der skal forestille porten til slottet. Porten får også en anden voksen, der skal spille dør. Så bliver børnene klædt ud. De to frække skræddere får hatte på, kokkepigen forklæde, kejseren kåbe og overhofmesteren får et sjal af guld. Før de går i gang med at spille, spørger Anne Brodin, om der er klar scene. Akkurat som i et rigtigt teater. - Klar scene, råber børnene. Stykket kan begynde Statsministeren skubber til døren, der knirkende går op. Hun er på vej ind til kejseren for at fortælle ham om de to nye skræddere, der er kommet til byen. Da hun kommer hen til klædeskabet, hvor kejseren som sædvanligt er travlt optaget, ser hun op på Anne Brodin. Der er ikke tid til, at børnene og de voksne kan lære alle deres replikker. Derfor læser Anne Brodin historien op. Når der kommer en replik, hvisker hun den til skuespillerne, som så siger den højt. Det er ikke altid lige nemt. Mange af de ord, H.C. Andersen brugte, da han skrev sine historier, bruges kun sjældent i dag. Ind imellem opstår der lidt forvirring over, hvem der skal gå hvorhen. Og ikke mindst hvornår. - Skal jeg sige noget, eller skal jeg bare sende dem derover?, spørger en lidt forvirret kejser, da han skal sende Overhofmesteren og hans følge hen for at se til skrædderne. Men alt det gør ikke noget. Det vigtige er at være med til at lave teater. Herluf Baggesen på seks år spiller den ene skrædder. - Det er sjovt, fordi så lader man som om, at man er med. Man lader som om, at man skuespiller. Stykket slutter også, som det gør for rigtige skuespillere. Med et stort bifald. Alle børnene og de voksne klapper og bukker for hinanden. Se det var en rigtig historie.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...