Teater for de yngste

Biblioteker 21. september 2007 06:00

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: I den kommende weekend er der teater for de yngste på bibliotekerne i Brønderslev, Dronninglund og Hjallerup. Randers Egnsteater viser fortællingen om årstiderne, der skifter. Der venter publikum en varm, musikalsk fortælling, der fører de små gennem årets gang og de mange gøremål for mennesker og dyr. Forestillingen er for børn mellem halvandet og fire år. Billetter koster ti kroner for både børn og voksne, og de sælges på bibliotekerne og i bogbussen. I eftermiddag, fredag, spiller forestillingen på Brønderslev Bibliotek, lørdag formiddag på Dronninglund Bibliotek og søndag formiddag på Hjallerup Bibliotek.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...