Teater- forening med smag for kunst

Nøvling 30. september 2002 08:00

VISSE: Visse Teater- og kulturforening står bag kunstudstillingen på Visseladegaard i weekenden 5. og 6. oktober. Udstillingen spænder lige fra traditionel billedkunst til udstilling af kniplinger. Den har åbent lørdag kl. 13-17 og søndag kl. 10-17. Der er mange lokale repræsenteret på udstillingen. Bl.a. 18-årige Lina Maria Lundegaard fra Visse, der for to år siden udstillede sine malerier på Visseladegaard. Niels Jørgen Kristiansen, barnefødt i Visse, har siden han gik på efterløn fået tid til at dyrke interesse for træarbejde. Else Mortensen har boet i byen i 36 år. De seneste 12 år har hun arbejdet med patchwork. Else Klangenberg, Visse og Lotte B. Madsen, Aalborg, der begge er uddannet på Bakani udstiller bl.a. selskabstøj. Derudover viser 10 piger, der en gang om måneden mødes i Nøvling, hvad de kan få ud af almindeligt vinduesglas, der bliver dekoreret med ting som f.eks. kobbertråd, metal og ting fra naturen. Henning Christensen, kunstmaler fra Vodskov er også med på udstillingen, sammen med Helle Nielsen fra Aabybro. Der vil også være et arbejdende knipleværksted under udstillingen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...