Teater i verdensklasse

173 millioner kroner investeres i nyt teater i centrum af Hjørring

Den runde sal, hvor der bliver plads til 250-300 tilskuere, giver teatret forskellige muligheder for at placere scenen.

Den runde sal, hvor der bliver plads til 250-300 tilskuere, giver teatret forskellige muligheder for at placere scenen.

HJØRRING:I foråret 2015 kan Hjørring indvie et helt nyt teaterhus i centrum af Hjørring. Tre fonde og Hjørring Kommune investerer i alt 173 millioner kroner i det nye teaterhus.

Teatret bliver på 4200 kvadratmeter og får plads til mellem 250 og 350 tilskuere. Det placeres på den nuværende rutebilstation.
I løbet af kort tid udskrives der en arkitektkonkurrence på byggeriet.
Det er Realdania, Det Obelske Familiefond og ENV-Fonden, der støtter opførelsen. De tre fonde skyder tilsammen godt 100 millioner kr. i teatret. Hjørring Kommune bidrager med 55 millioner kroner plus grunden.
Det nye teaterhus skal bidrage til at skabe sammenhæng i byen. Det placeres nær Amtmandsboligen, Hjørrings øvrige kulturinstitutioner og et nyetableret shoppingcenter.
Teatret skal med sin åbne foyer skabe liv i byen - også uden for teatertid.
Den smukke have ved Amtmandsboligen gøres samtidig tilgængelig for offentligheden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.