Teater med afsæt i børnesang
Sangen om "Oles nye automobil" er velsagtens en af de kendteste og mest populære danske børnesange gennem generationer.
Tirsdag 28. marts er der mulighed for at få et genhør med sangen i forbindelse med et hyggeligt spaghetti-arrangement på Løgstør Bibliotek. Nærmere bestemt i en underholdende og musikalsk børneteaterforestilling, som særligt henvender sig til de to-seks-årige og deres familier.
Ole har fødselsdag, så far står klar med fødselsdagssang, lagkage og gaver, og den allerbedste gave er en flot rød bil, som kan skyde en vældig fart, men da den løber bardus ind i søsters dukkehus, får Ole travlt med at gøre det hele godt igen!
Efter forestillingen byder biblioteket på et børnevenligt måltid mad.
Billetter kan købes på biblioteket eller via hjemmesiden www.himmerlandsbilletten.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.