Film

Teater om at finde sig selv

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Instruktøren Nils P. Munk synes, at levende musik på scenen er "en gaveregn".Foto: Jens Morten

På lørdag er der premiere på Jako-Bole Teatrets største satsning i de 30 år, teatret har eksisteret – nemlig teatrets egen 30 års jubilæumsforestilling, ”Når jeg forsvinder under mig”. Forestillingen er samtidig den sidste større satsning på teatret, inden Jako-Bole flytter sammen med Jomfru Ane på kulturcentret Nordkraft om ikke så længe. Og den nye store og musikalske forestilling handler endda netop om at komme overens med et stort skifte i tilværelsen. - Det er en ungdomsforestilling, og den beskæftiger sig helt tæt med overgangen fra barn til voksen – og det er stof, man kan hente i sig selv, følelser, tanker og oplevelser, man kan huske fra man selv var ung. Og så opdager man, at det slet ikke er en specifik ungdomsting, det er en tilstand, man kommer ind i igen og igen igennem livet, når man går fra en tilstand til en anden. Og det kan jo også gælde overgangen fra lille, selvstændigt teater til at være en del af en større sammenhæng, siger Steen Nørgaard, Jako-Bole Teatrets leder og manden, der har skrevet stykket i samarbejde med komponisten og musikeren Kirstine Stubbe Teglbjærg. - Jeg har skrevet det meste med Kirstines musik i ørerne, det har været meget givende, mens jeg dykkede ned i den tilstand, det handler om – og opdager, at det er en følelse af, at jorden skrider under en, eller at man sidder på en isflage og ikke ved, hvor den driver hen – eller bare hvor længe den er der. Den tilstand har scenografen Line Frank også genskabt i scenegulvet, der er skråt krængende ud mod det ene hjørne. Netop som en kæntrende isflage – og en krævende scene at spille på. Teatret har sat alle sejl med denne produktion, både økonomisk og kunstnerisk. Der er hentet skuespillere, musikere og komponist og instruktør udefra. Instruktøren er Nils P. Munk, uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen i Odense i 2000 og siden fastansat i Mungo Parks ensemble. Hvis nogen synes, de genkender ansigtet, kan det være fra hans ganske fremtrædende rolle i spillefilmen ”Nordkraft”. Han driver han sammen med en kollega et turnéteaterselskab, som har specialiseret sig i debatskabende ungdomsforestillinger. - Stykket her skildrer den tid i livet, hvor man bevæger sig fra uskyldigt barn til det at være voksen – den rejse, man tager sammen med opdagelsen af, at alt det man har, er og står midt i, og alle dem man kender og har med sig – dem kan og skal man miste en dag. Det er noget af en erkendelse at måtte gøre, samtidig med at det alligevel forventes at man skal turde satse på livet, siger instruktøren. En del af den transformation skildrer stykket gennem et stort, voldsomt drukgilde, hvor de unge hovedpersoner drikker sig sanseløst berusede. - Det er midtvejsstedet, overgangen, det er dér, det for alvor går op for de fire unge hovedpersoner, at det er alvor, det her. Dér mister de modet et øjeblik og drikker sig plankestive – og bagefter tager de igen fat på arbejdet og prøver at forstå sig selv og det her liv. Det er dér, de begynder rejsen og skal bruge nogle kræfter på at blive mennesker, siger han. Han er begejstret for at kunne sætte en forestilling op med levende musik integreret direkte i spillet på scenen. - Det er jo en gaveregn. Det gør det afsindigt dynamisk, at vi har tre levende, håndholdte musikere med på gulvet og ikke bare oppe i et hjørne – det giver os jo reelt syv medvirkende i stedet for de fire skuespillere. En af musikerne er Kirstine Stubbe Teglbjærg, der kendes fra bandet Blue Foundation. Hun har skrevet musikken til stykket og en god del af stykket med sammen med Steen Nørgaard – og hun er også aktiv musiker på scenen. - Der har ikke været nogen opskrift på, hvad vi skulle lave her. Jeg var inde i samarbejdet med Steen endnu inden der var skrevet et ord – vi snakkede og diskuterede det igennem i en proces, hvor vi har haft en stor udveksling mellem det at skrive ordene og det at skrive musikken. Noget af musikken er endda skrevet før teksten, og det har været mit eget udtryk hele vejen. Det har været sjovt og givende, ligesom den nye oplevelse det er at være med på scenen – både med musik og som en aktør i spillet. Det har jeg ikke prøvet meget af før, siger Kirstine Stubbe Teglbjærg Hendes største erfaring med musik til teaterbrug har været performance-teater og danseteater. - Jeg synes, stykket her handler om tvivl og om at turde gøre det, som man rigtig gerne vil, men som man ikke tør. For mig et det en meget aktuel situation når man er teenager og skal finde ud af, hvem man er og hvem, man skal lytte til – sine forældre eller sit hjerte. Jeg håber virkelig, at forestillingen vil inspirere nogen til at gå videre med det, de gerne vil, siger Kirstine Stubbe Teglbjærg. Stykket har premiere 7. februar og spiller på Jako-Bole Teatret i Aalborg til 14. februar – og derefter igen fra 3. marts til 15. marts. - I den mellemliggende periode, fra 18. til 28. februar, skal vi til København og spille forestillingen på Teater Camp X Aveny, så det er ikke kun Nordjylland, der får chancen denne gang, siger Steen Nørgaard. Teatret har fået støtte på omkring en million til hele projektet fra Kunstrådets Scenekunstudvalg og Aalborg Kommune.