Teater om slagterilukning gik tæt på følelserne

{ Fore­stil­lin­gen Dansk Kro­ne tog hele sa­len i brug, og de fem skue­spil­le­re var så ener­gi­ske, at det vir­ke­de som om de var fle­re. Til gen­gæld var de træt­te ef­ter de godt 100 mi­nut­ter, fore­stil­lin­gen va­re­de.       Foto: Hans Ravn

{ Fore­stil­lin­gen Dansk Kro­ne tog hele sa­len i brug, og de fem skue­spil­le­re var så ener­gi­ske, at det vir­ke­de som om de var fle­re. Til gen­gæld var de træt­te ef­ter de godt 100 mi­nut­ter, fore­stil­lin­gen va­re­de. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:- Ja, det var jo sikkert godt nok. Men nu trænger de to bajere altså til at komme ud igen. Sådan lød det fra bageste række på Vendelbohus, da forestillingen ”Dansk Krone” var færdig lørdag eftermiddag. I en time og tyve minutter havde fem amatørskuespillere arbejdet sig gennem det hårde forløb, som både ledelse og ansatte på Danish Crown måtte igennem, da slagteriet lukkede 1. maj sidste år. Forestillingen havde tidligere været vist i København, men i går var det alvor for skuespillerne og instruktør Liv Helm. Publikum var nemlig tidligere ansatte på slagteriet, og den vished gav hele truppen sved på panden - og mavekneb til instruktøren. Hele dagen gik Liv Helm og pustede af nervøsitet, og selv efter forestillingen måtte hun i gulvet med smerter. - Det er noget helt andet at opføre forestillingen i Hjørring - det er nok nemmere at spise folk i København af med noget, end det er her i Hjørring, sagde hun før forestillingen. Og bagefter, ja, da gjorde det stadig ondt, for hun kunne ikke finde ud af, hvordan de tidligere slagtere havde opfattet stykket. - Det gik nogenlunde - der var lidt problemer med lyden i begyndelsen, og lyset var heller ikke helt perfekt. Men ellers gik det fint, mente hun om opsættelsen. Usikkerheden skyldtes publikums reaktion, der ikke gav skuespillerne anledningen til en fremkaldelse - faktisk var applausen så kort, at skuespillerne slet ikke nåede at komme af scenen, før publikum var på vej mod det ventende kaffebord. Ramte virkeligheden Men Liv Helm og hendes medkumpaner kunne nu tage den med ro. De tidligere ansatte skulle nemlig have kaffe i de tilstødende lokaler efter forestillingen, og herfra var kommentarerne overvejende positive - efter at have tisset af jævnfør den trængende herre fra indledningen. - Der er flere ting, som kan genkendes. Stykket rammer virkeligheden rigtig godt, og der var flere ting, som vi kunne grine af, sagde tidligere slagter, 56-årige Carsten Bach, der nåede af fejre sit 35 års jubilæum på Danish Crown i Hjørring Han var imponeret over, at en udefrakommende kunne ramme stemningen på slagteriet så godt. - Det eneste, der var strammet lidt rigeligt, var konflikten mellem ledelsen og medarbejderne - det var for hårdt, sagde han. Formanden for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) i Hjørring, Ove Møller Christensen var også til stede - han var faktisk vært, idet NNF er hovedsponsor på forestillingen. - Det var hverdagen, som vi ser den i Danmark i øjeblikket - og som vi også kommer til at opleve den fremover. Meget ramte meget dybt, sagde han og henviste til, at han mistede en god ven, en svineproducent, i forbindelse med lukningen. - Det er hårdt og brutalt, når en virksomhed skal lukkes, sagde han. Den tidligere direktør på Danish Crown, Egon Oldenborg, var ikke helt tilfreds med skildringen af konflikten mellem ham og medarbejderne. - Det eneste jeg ikke kunne genkende, var mig selv. Selvfølgelig faldt der knubbede ord undervejs, men det var trukket for hårdt op, sagde han. Det udsagn ville det have været oplagt at have fået tidligere tillidsmand på Danish Crown, Jørn Katballe til at kommentere - men han ønskede ikke at udtale sig efter forestillingen. Totalteater Forestillingen begyndte allerede, mens publikum drak en øl i foyeren på Vendelbohus. Pludselig gik skuespillerne klædt ud som slagteriarbejdere og uddelte hårnet til publikum - og tillod sig at insistere på, at de skulle i brug. - Ingen hår i forestillingen, lød ordren, som næsten alle adlød. Derefter blev publikum dirigeret ind i teatersalen, som ved denne lejlighed fungerede som et slagteri. Skuespillerne brugte hele salen, og imponerede ved deres energiudfoldelser. - Var det sådan, du stod, når du var på arbejde, lød det fra en hustru, da der blev vist technodans på scenen. - Næi, det kan jeg sat’me ikke, grinede gemalen. Forestillingen fokuserede på et hold nye medarbejdere, som var i kommunal aktivering. Hver havde sin rolle, ligesom mennesker i virkeligheden er forskellige - en var tilfreds med sit job og sit liv, en var gennemgående utilfreds med alt, mens en tredje drømte om noget andet. Og alle ændrede de personlighed, da lukningen truede. Den tilfredse så sin verden styrte i grus, den utilfredse så nye muligheder og drømmeren realiserede - ja, netop sin drøm. Fra grise til hash Liv Helm drømmer også om sit næste projekt, som kommer til at handle om noget helt andet. - Jeg kunne godt tænke mig at lave teater om krigen om hashmarkedet på Christiania, siger hun. - Jeg vil lave teater om virkeligheden i stedet for at finde gamle stykker og genopføre dem. Mange af mine venner forstår ikke, at jeg gider skrive en forestilling om et slagteri, men det synes jeg altså er spændende - det er mit nørdområde, siger hun.