Teater på Aalestrup Bibliotek

Biblioteker 24. september 2007 06:00

{ AALESTRUP: Aalestrup Bibliotek er klar med den første af sæsonens familieteaterforestillinger, når Kaptajn Bimse og Goggeletten lander på Knaberscenen søndag d. 7. oktober i deres lille gule flyver, der bruger californiske rosiner som brændstof. Forestillingen er lavet efter en børnebog af Bjarne Reuter, og man møder pigen Anna, kaptajn Bimse med cykelstyrsskæget og den snøvlende andenpilot med de lange ører, Goggeletten. Sammen med dem tager vi på eventyr, hvor vi kommer til at opleve både sjove og lidt farlige ting. Forestillingen er den første af Aalestrup Biblioteks tre familieteaterforestillinger i denne sæson og henvender sig til børn fra cirka 3-9 år og deres voksne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...