Teateraften om usikkerhed

Forestillingen Der går de vildeste rygter spiller fra 3. december.

Forestillingen Der går de vildeste rygter spiller fra 3. december.

Lars Bonderup Bjørn, økonom, erhvervsmand og tidligere formand for Aalborg Universitet, er ekspert i usikkerhed.

Krisestyring, forandringsledelse og organisationsudvikling har i mange år været en del af hverdagen for Lars - i både danske og internationale virksomheder og institutioner.

Han har selv oplevet på egen krop at være direktøren midt i orkanens øje.

Men han har også haft mulighed, som forsker og forfatter at reflektere over begrebet ‘usikkerhed’.

Det udfordrer Teater Nordkraft ham på i en ny forestgilling.

Titlen Der går de vildeste rygter stammer fra en bog, som Lars Bonderup Bjørn skrev om netop en virksomhed, hvor virkeligheden overgik rygterne.

En bog som bl.a. udgør en del af dokumentationsgrundlaget til DR Tv-serien ’Bedrag’.

Der går de vildeste rygter er en forestilling, hvor den menneskelige usikkerhed sættes i spil. Lars Bonderup Bjørn og de øvrige medvirkende går på scenen og konfronterer vores virkelighed.

Instruktør er Jakob Højgård Jørgensen og udover Lars Bonderup Bjørn medvirker Pelin Celik og Henriette Sennenvaldt Nielsen.

Forestillingen kan ses fra 3. til 10. december og fra 10. til 14. januar.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.