Teaterforeningerne og strukturen

Lokale teatermiljøer er bekymrede for kommunernes prioriteringsslagsmål

Det lokale teatermiljø præges af både usikkerhed og bekymring over for de konsekvenser, som strukturreformen får, når kulturelle tiltag i de nye kommuner skal kæmpe om bevillingerne med bl.a. folkeskolen og hjemmeplejen. Men teaterforskeren Stig Jarl, som er lektor på Afdeling for Teatervidenskab ved Københavns Universitet, mener, at den ny kommunestruktur vil åbne for en række nye tiltag, også inden for teaterområdet, som gør det naturligt for de lokale teaterforeninger og andre aktører at søge nye alliancer. - Populært sagt skal foreningerne i gang med at søge nye legekammerater, og derfor tror jeg, at vi kommer til at se forskellige konstruktioner i forskellige dele af landet. Eksempelvis kan man forestille sig et samarbejde med egnsteatrene, lokale kulturhuse og sågar også amatørteatre, siger han. Stig Jarl er blandt talerne, når sammenslutningen Danmarks Teaterforeninger lørdag holder møde i Odense. Her bliver dagsordenen netop strukturreformens konsekvenser for turnéteatret og provinsens teaterliv - samt fremtidsvisioner og muligheder for området i den ny struktur. Alt peger i retning af, at fremtidens offentlige kulturstøtte bliver et anliggende for enten staten eller kommunerne, hvor en stor del af disse opgaver har været løst af amterne. - Beslutningstagerne i kommunerne er i det daglige tæt på vælgerne og kan derfor føle sig pressede til at tage opportunistiske beslutninger med risiko for, at kulturlivet bliver meget trængt i slagsmålet om prioriteringer. Men den bekymring er måske ikke længere så relevant, når vi får større enheder, tilføjer Stig Jarl. Han peger også på, at den stigende interesse for de regionale kulturaftaler, som Kulturministeriet har indgået flere steder i landet, kan medvirke til at bevare og udbygge et rigt teaterliv. Det indgår i øjeblikket i kulturminister Brian Mikkelsens (K) overvejelser at udbygge dette system, så der fremover også kan laves særlige kulturaftaler med store kommuner, der viser vilje til kulturpolitiske satsninger. - Når det drejer sig om mulighederne for at vise og se teater, er Danmark et fintmasket land. Men man kan sagtens forestille sig, at lokalpolitikere, især i mindre kommuner, vil føle sig fristede af "snyltegæsttanken," altså den tankegang, der siger, at hvorfor skal vi i vores kommune investere i et dyrt og fint bibliotek, når nabokommunen har et bibliotek, der er mere udbygget, og hvor borgerne kan køre hen, hvis de vil låne specielle bøger, anfører Stig Jarl. I Danmarks Teaterforeninger fortæller generalsekretær Jan Middelbo Outzen, at organisationen er i gang med et omfattende analysearbejde, der skal belyse, hvordan teaterforeningerne får de bedst mulige vilkår i de nye kommuner. - Det handler om, at vi skal have en intensiv dialog i gang med lokalpolitikerne for at sikre os, at de lever op til det forøgede ansvar, som de får for kulturlivet, siger generalsekretæren. Danmarks Teaterforeninger repræsenterer 65 lokale foreninger, der i alt sælger godt 400.000 billetter pr. sæson til de forestillinger, som bl.a. Det Danske Teater og Det Kongelige Teater viser rundt omkring i landet. /ritzau/