Teaterforenings billetterlader vente på sig

Regningen til abonnenter kan ikke printes

FREDERIKSHAVN:De flere hundrede faste abonnenter i Frederikshavn Teaterforening har stadig ikke fået sæsonens billetter selvom de skulle være ude i midten af august. - Der er opstået tekniske problemer med udskrivningen ikke af selve billetterne men af fakturaen, forklarer formanden for teaterforeningen Betty Rode. I øjeblikket arbejder man på højttryk for at løse problemet i samarbejde med Billetnet. Men da billetterne som sagt er trykt, kan man nu købe billetter i løssalg enten ved at henvende sig i Det Musiske Hus eller via foreningens hjemmeside. Indtil videre er der billetter til langt de fleste forestillinger. På nuværende tidspunkt er der udsolgt til Midt Om Natten, der er en musical af Kim Larsen med blandt andet David Owe og Natasja Arcel. Desuden er der kun få billetter til Det Kgl. Teaters turnepremiere på Bunbury. Betty Rode oplyser, at man i år vil prøve noget nyt, og tilbyde folk at spise inden forestilling ved en buffet, som stilles op i den lille sal.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk