Teater

Teaterforestilling i Hørdum

HØRDUM:Det er nu lykkedes for Hørdum Kulturlandsby at få en ekstra forestilling af teaterstykket ”Kvinden i sort”, der blev aflyst den 23. februar på grund af snestormen. Limfjordsteatrets forestilling opføres i stedet fredag den 23. marts i Hørdum Gamle Skole, Tårnvej 45. Kvinden i sort er historien om en ældre sagfører Kipp, der opsøger en ung skuespiller for at få hjælp med at levendegøre de uhyggelige oplevelser han havde i en øde egn, da han som ung sagfører var sendt af sted for at gøre boet efter en gammel enke. Det må for alt i verden fortælles, for at han kan få uddrevet det mørke kapitel i sit liv. Forestillingen er iscenesat af Solveig Weinkouff, scenograf er Sheila Trillingsgaard og de medvirkende skuespillere er Hans Henrik Clemmensen og Kristian Ibler. Billetter kan købes i Kvik Spar i Hørdum.-calh