Teaterkreds med ny kampgejst

Teaterkredsen Mariagerfjord vil både skaffe voksenteater til de store byer og børneteater til landsbyerne

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Helle larsen, formand for den nyvalgte bestyrelse i Teatersamvirket Mariagerfjord, glæder sig til en sæson med både voksenteater i de store byer og børneteater i småbyerne. Arkivfoto

- Vi klør på med fornyet kraft. Kampgejsten er vendt tilbage. Sådan lyder den klare melding fra Teaterkredsen Mariagerfjords nye formand Helle Larsen. Tvisten om det mistede kommunale tilskud på 58.000 slår ikke benene væk under den nye bestyrelse. Tværtimod arbejder teaterkredsen nu målbevidst på at øge og brede aktiviteterne ud, så også børneteater ude i landsbyer indgår som et tilbud i sæsonen 2009/2010. - Vi har penge på kistebunden og holder fast i målsætningen om fem voksenforestillinger. - I bestyrelsen vil vi ganske enkelt ikke vil finde os, at der ikke tilbydes turneteater i et Mariagerfjord-område med 45.000 indbyggere. - Folk gider ikke bo i sovebyer - og smuk natur alene kan ikke gøre det. Vil man fastholde målsætningen om Mariagerfjord som en attraktiv bosætningskommune, må der også nogle kulturelle oplevelser til, pointerer Helle Larsen. Det kommunale tilskud på 58.000 kroner røg i kultursvinget til fordel for en styrket og fornyet satsning på Himmerlands Teater. Kultur- og fritidsudvalget fulgte angiveligt anbefalinger fra den gamle bestyrelse, som var indstillet på at nedlægge sig selv. - Man var for hurtigt ude og kunne godt have lyttet lidt bredere, end man gjorde. Himmerlands Teater fortjener da støtte. Men det må ikke gå ud over demokratiske foreninger og græsrodsarbejde inden for teaterlivet, anfører Helle Larsen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, fredag