Hadsund

Teaterkreds på pengejagt

Har planer om 10 turneforestillinger, men det kræver et kommunalt tilskud på mindst 75.000 kr.

Anne Marie Helger kommer til Hadsund. Arkivfoto: M.Koch

Anne Marie Helger kommer til Hadsund. Arkivfoto: M.Koch

:En satsning med 10 turneforestillinger fjorden rundt er ikke gratis, og derfor har Teaterkredsen Mariagerfjord henvendt sig til fritids- og kultur- udvalget i et forsøg på at blive optaget på den kommunale ”finanslov”. - Vi anser et kommunalt tilskud på omkring 75.000 kr. for at være nødvendigt i 2011, skriver teaterkredsens formand i en henvendelse til det politiske udvalg. Selv om teaterkredsen dermed lægger op til næsten en fordobling af tilskuddet, som i indeværende år er på 40.000 kr., er formand for fritids- og kulturudvalget, Jørgen Pontoppidan (V) ikke på forhånd afvisende. - Det er kendsgerninger, at teaterkredsen har fået virkelig godt fast, og derfor er det ret og rimeligt, at vi i forbindelse med budgetlægningen får en diskussion om, hvorvidt kredsen fast skal optages på den kommunale ”finanslov” - og i givet fald med hvilket beløb, siger udvalgsformanden. Det ligger i øvrigt fast, at teaterkredsen åbner den nye sæson med et teatershow med Anne Marie Helger i Hadsund KulturCenter.