Aalborg

Teatertur tirsdag aflyst

SKAGEN:Skagen Musik- og Teaterforening må aflyse den planlagte tur tirsdag til forpremieren på Aalborg Teaters forestilling "Anna Karenina". - Det er lidt trist, at vi må aflyse på grund af for få tilmeldinger. Vi har kun modtaget 17 tilmeldinger og skulle helst op på 50 for, at det ikke skulle give underskud, fortæller Ruth Viggers fra foreningen. Der var ellers lagt op til en stor oplevelse i teatret i Aalborg. Stykket "Anna Karenina" er en fri dramatisering af Leo Tolstojs berømte roman, som har været filmatiseret mange gange. Den mest kendte er fra 1936 og har Greta Garbo i titelrollen. Teaterudgaven er dramatiseret af Helen Edmundson og er et moderne drama, hvor store eksistentielle spørgsmål vikles sammen med en gribende kærlighedskonflikt.