Hjørring

Teatrets blomst hyldet

Susanne Heinrich bliver, så længe nogen gider se og høre hende

Susanne Heinrich sprang ud i fuldt flor, da hun fredag blev fejret i anledning af sin 70 års fødselsdag. Det var tydeligt, at hovedpersonen er højt elsket af venner og kolleger, og at hun giver mindst lige så meget tilbage. Foto:Bente Poder
Susanne Heinrich sprang ud i fuldt flor, da hun fredag blev fejret i anledning af sin 70 års fødselsdag. Det var tydeligt, at hovedpersonen er højt elsket af venner og kolleger, og at hun giver mindst lige så meget tilbage. Foto:Bente Poder

HJØRRING: 16. maj rundede Vendsyssel Teaters ubestridte førstedame, Susanne Heinrich, 70 år.

Dagen blev fejret efter alle kunstens regler i Paris sammen med manden, Vendsyssel Teaters kunstneriske chef, Peter Schrøder.

Så det blev først fredag 22. maj, at hendes kolleger, venner og bekendte i det nordjyske kunne fejre hende.

Og det blev hun på varmeste vis, og rækken af glade gratulanter var lang i teatrets lille sal.

Kommer for at se dig

Vendsyssel Teaters direktør, Lars Sennels, indledte sin tale med at konstatere følgende:

- Du er vores diva. Du sælger billetter. Det er dig, folk kommer for at se, og du tør at sige ledelsen imod, konstaterede han med slet skjult hentydning til at både han og hendes mand af og til får at vide, hvad hun mener.

Ikke et ord om pension

Oprindelig er Susanne Heinrich uddannet balletdanser, og hun debuterede på scenen i Pantomimeteatret i 1961, hvor hun dansede yderligere nogle år, men hurtigt blev det især teatret med afstikkere til film og tv, der blev hendes livsbane.

Mange ville gå eller måske overveje at lade sig pensionere, når de rundede de 70 år, men ikke her.

- Du kan lige tro, at det har jeg ikke tænkt mig. Ikke at jeg er som dronningen, men jeg bliver til jeg dratter af pinden eller så længe nogen vil se mig, siger Susanne Heinrich med et smil og helt uden at blive fornærmet over det frække spørgsmål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden