Udland

Teenagedreng fundet i live i Kathmandus ruiner

Redningsmandskab i Nepals hovedstad har fundet en 15-årig dreng i live i ruinerne af et sammenstyrtet hotel.

Teenagedreng fundet i live i Kathmandus ruiner Foto: POLFOTO/AP

Teenagedreng fundet i live i Kathmandus ruiner Foto: POLFOTO/AP

Fem dage efter, at Nepal blev ramt af et voldsomt jordskælv, har redningsmandskab fundet en teenagedreng i live i ruinerne.

- En 15-årig dreng er blevet reddet ud af murbrokkerne af et herberg, der hedder Hilton Guesthouse, siger polititalsmand Kamal Singh Bam.

- Vi afventer yderligere oplysninger.

Politiet tilføjer, at det er en nepalesisk dreng, som boede på herberget i udkanten af Kathmandu, da jordskælvet indtraf.

Drengen er nu indlagt på et hospital.

Han er den seneste overlevende, der er reddet ud af ruinerne. Tirsdag aften blev en 28-årig mand fundet i live.

Antallet af omkomne efter det kraftige jordskælv, der blev målt til 7,8, er nået op over 5500, oplyser myndigheder i Nepal.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.