Teenager narrede 1500 kr. fra dreng

Koden til det købte onlinespil virkede ikke

Pas på ved skærmene, advarer Lokalpoliti Himmerland. Arkivfoto: Daniel Bygballe <i>Foto: Daniel Bygballe</i>

Pas på ved skærmene, advarer Lokalpoliti Himmerland. Arkivfoto: Daniel Bygballe Foto: Daniel Bygballe

VESTHIMMERLAND:En 18-årig mand fra Farsø har formentlig begået it-bedrageri over for en 14-årig dreng fra Løgstør og narret 1500 kroner fra ham.

Det fortæller Lokalpoliti Himmerland, som har fået en anmeldelse om episoden.

Den 18-årige er en gammel bekendt af den 14-årige, og de to var i kontakt over internettet via Skype, hvor de aftalte, at den 14-årige skulle købe et onlinespil til 1500 kroner.

Pengene blev betalt elektronisk over Mobilepay, men koden, som den 14-årige til gengæld fik udleveret til spillet, virkede ikke, da det kom til stykket, og den 18-årige havde slettet køberens adgang til spillet.

Politiet benytter lejligheden til at advare folk om at passe på, hvad de indlader sig på ved skærmen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.