EMNER

Teenagere lavede syrebomber

HELLUM:En 13-årig og en 15-årig er afsløret i at fremstille en syrebombe. Nytårsaften samlede en 70-årig mand fra Hellum i Vendsyssel en colaflaske op. Den eksploderede i hovedet på ham. Den ældre mand fik gennem flere timer skyllet øjnene for at få syren væk. Ifølge lægerne får manden ikke varige skader. Politiet har afhørt den 13-årige og den 15-årige fra lokalområdet. De indrømmer at have fremstillet syrebomber. Teenagerne blander forskellige ingredienser i en flaske, og ryster den. Den eksploderer så inden for få minutter. De to teenagere har forklaret, at de ikke havde til hensigt, at nogle skulle komme til skade. De var ikke klar over, at der var personer i nærheden.