Teenagere stukket med kniv på asylcenter

Politiet har anholdt to somaliere på henholdsvis 15 og 16 år, som er mistænkt for overfaldet i Vestervig.

To teenager blev sent lørdag aften snittet med en kniv på et asylcenter i Vestervig.

Midt- og Vestjyllands Politi blev første gang kaldt ud til adressen omkring klokken 20.30, efter at seks til otte unge var kommet op at skændes over en fodboldkamp.

Der var tale om en gruppe somaliere, der var røget i slåskamp med en gruppering af blandt andet afghanere, tunesere og marokkanere.

Der faldt dog ro over situationen, men nogle timer senere måtte politiet igen køre ud til asylcentret, da en 17-årig tuneser og en14-årig marokkaner var blevet stukket ned.

Der var tale om overfladiske snitsår, og de to teenagere blev udskrevet fra hospitalet omkring klokken 2 natten til søndag.

Politiet har anholdt to somaliere på henholdsvis 15 og 16 år. De skal afhøres søndag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst