Teenagerøver hiver Rambo-kniv frem i posthus

Maskeret dreng forsøgte at slippe af sted med penge fra et posthus på Amager.

Teenagerøver hiver Rambo-kniv frem i posthus

Kunder og ansatte i et posthus i København fik sig tirsdag eftermiddag et chok, da en maskeret teenager pludselig stod med en kniv i hånden.

- Han råber på engelsk, at han skal have nogle penge, og så hiver han en stor kniv frem. Den bliver beskrevet som Rambo-agtig, siger den centrale efterforskningsleder Sajjad Haider fra Københavns Politi.

Den unge røver, der beskrives som 14-15 år og havde en sort hættetrøje trukket op over hovedet, forsøgte at åbne en pengekasse i posthuset. Men uden held.

- Da det ikke lykkes, så flygter han fra stedet i retning mod Lergravsparken, siger efterforskningslederen.

Røveriforsøget fandt sted på Lyongade kort før klokken 18.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.