Nibe

Teenparty nu med toast og toiletter

{ NIBE: Dagens eller rettere nattens Teenparty Nibe i Nibehallen byder for første gang på toast, og en udendørs toiletvogn forbedrer denne gang muligheden for, at træde af på naturens vegne med papir inden for rækkevidde - når man altså bare skal, og der er optaget i hallen. Formand for arrangør Forældregruppen, Erik Kurdahl, melder om adskillige forhåndstilmeldinger, og forventer op mod de tilladte 700 gæster under 18 år. De 16 og 17 årige har nok lov til, at medbringe og indtage alkohol svarende til syv genstande, men Erik Kurdahl understreger, at Teenparty Nibe absolut også gør sig i sodavand uden procenter.