Byggeri

Tegl på gulvet

Det er flot, men koster nemt 600-800 kr. pr. kvadratmeter

For blot få år siden var klinkegulve noget, man havde af praktiske grunde - bevares, de er flotte, men hårde og især kolde for tæerne, så klinker var yt. Helt ude i hegnet. Men så fik danskerne gulvvarme og sommerhus i Provence, og nu er det absolut moderne og aldeles smagfuldt med granit, marmor og terrazzo på gulvene. Personligt drømte jeg om, at samtlige gulve i vores lille stråtækte idyl en dag skulle være håndbankede kvadratiske tegl - a la fransk landadel. Men så opdagede jeg, hvad adelige drømme koster - 600-800 kroner pr. kvadratmeter. Desuden er gulvtegl ofte skæve og vanskelige at lægge, så gulvet bliver bulet og ujævnt. Og det er træls. Fra min barndom langt ude på det fynske bøhland kan jeg nemlig huske, hvordan køkken og bryggers hos "småfolk" ofte havde gulve af simple gule mursten. Års slid gav teglen en overflade så blød som en barnemås. Lige indenfor døren, ved vask og komfur, var gulvet ekstra slidt - de smukke, bløde kurver var som et fingeraftryk af generationers liv på gården. Det var sådan et gulv, jeg ville have - et gulv, som fra "dag 1" ser ud, som om det har ligget der i hunderede år. Oppe i mit hoved regnede jeg ud, at gulvet skulle laves af gule mursten, som jeg ville lægge "i sildeben" med fladerne opad og med en fuge på 8-10 mm. Som afslutning ville jeg slibe gulvet med "ét eller andet" for at gøre overfladen jævn, blød og fri for grater - som efter mange års slid. Og samtidig lovede jeg fruen at finde på en overfladebehandling, så gulvet bliver let at holde rent. - Jamen, det lyder da spændende, men du skal være klar over, at mursten slet ikke er beregnet til gulve, var den første reaktion fra Randers Tegl - personificeret i Freddy Lorenzen, slagschef. Virksomheden er paraply for en hel række teglværker i Danmark. - Problemet med facadesten er, at det normalt kun er den ene side, som bliver synlig - derfor bruger teglværket ikke særlig energi på at sikre, at stenens bagside og to flader er fri for fejl. Det kan jo alligevel ikke ses, når stenen er muret ind i en facade. Og når vi taler blødstrøgne sten, er problemet særligt udtalt. Moderne "maskinsten" formes ved at presse forholdvis tørt ler igennem en slags pølsehorn ved højt tryk - den "firkantede pølse" skæres af i passende stykker, som er så formstabile, at de uden videre kan stables og sendes til tørring. Efter brænding har man en meget ensartet, hård og massiv sten - typisk med en præget overflade, så den ser lidt "naturlig" ud. Blødstrøgne sten bliver til ved at ælte forholdvis våd ler ned i en åben form, som "stryges af" - herefter vendes den fugtige klump ud af formen og stilles til tørre på lægter. Under processen bliver de ofte en smule skæve, ligesom der bliver trykmærker efter lægterne på den kant, som bliver stenens bagside. Den brændte sten virker "organisk" - den er blød og porøs, hvilket gør den frostsikker. Hydraulisk mums Jeg fik tilsendt vareprøver fra tre teglværker - Vindø, Gandrup og Petersminde. Der var tre sten fra hver, og jeg valgte dem fra Vindø, fordi de var kønnest, havde en glat flade og desuden var på lager i det lokale byggemarked. Det var dumt, men derom senere - nu til arbejdet! Jeg smed to sække hydraulisk pudsemørtel (færdigblandet pulver fra Maxit) i tvangsblanderen - oh, hvilken herlig fed og klistret mørtel. Den hydrauliske kalk erstatter cement og giver en fleksibel binding. Men bland kun med håndkraft eller tvangsblander i 2-3 min. - en almindelig blander skal køre så længe, at den smadrer "kornkurven" og dermed styrken. Med en hjemmestrikket tandspartel (et bræt med en række søm) lagde jeg 15 mm mørtel ud på det rengjorte betongulv - og så lagde jeg forsigtigt mursten løst ovenpå mørtlen - et lille område, men i sildebensmønster, så det tog lidt tid. Og SÅ kom det store øjeblik: Bevæbnet med en lille mukkert og en solid plade af krydsfiner ville jeg banke murstenene ned i mørtlen - stenene er jo ret så skæve, men på denne måde ville jeg få en jævn overflade alligevel. Smart! Troede jeg. Men murstenene havde allerede suget væden ud af mørtlen, som var helt død, og jeg opnåede kun at slå hveranden sten løs. Så jeg rev de hele af igen og begyndte forfra. Nu lagde jeg pr. øjemål hver enkelt sten - i én rask bevægelse møvede jeg den på plads i den endnu levende mørtel, og gik videre til den næste. Det gav et temmelig ujævnt gulv, men det problem måtte jeg jo så finde en løsing på senere. Bare en gulvsliber Dagen efter lagde jeg fuger i - også af hydraulisk mørtel. Den er ikke så slidstærkt som en cementfuge, til gengæld er den smuk og fleksibel - rustik. Fra jeg begyndte på gulvet, havde min lille hjerne kredset om den opgave som nu trængte sig på: Hvordan sliber man et gulv af mursten glat og fint? Bosch var med på, at det må man da sagtens kunne, men hvordan? Jeg fik et større udvalg af remedier til stenslibning hjem - diamantskiver, slibepapir, slibenet og karborundumsten - alt til vinkelsliber. Jeg prøvede det hele: Slibenet og -papir er fint til marmor, terrasso etc, men på bløde mursten slides de på et øjeblik - diamantskiver (til porøst materiale) er effektive, men efterlader en grov overflade - karborundum-kopper er næsten ligeså effektive, og efterlader overfladen utroligt glat og fin. Efter halvanden dag med vinkelsliber og værkende knæ, fik jeg den lyse ide at ringe til JM Trykluft (86 28 25 11) - ét af de firmaer, hvor man kan leje gravkøer og rystepudsere alt efter temperament. - Har I en gulvsliber til beton og eksempelvis mursten? - Ja, det har vi da, siger en flink mand, som hedder Ib - sådan én, man normalt bruger til at pudse og polere trægulve. Med en stor karborundumsten under, kan den æde dit murstensgulv på en time ... Set i bakspejlet Jeg har dummet mig et par gange, men vil helt ubeskedent mene, at mit lille forsøgsgulv i vaskehuset ikke desto mindre er tæske hamrende lækkert - dejligt at gå på, smukt at se på, billigt og nemt at lave - til vinter vil jeg lægge den samme slags gulv i hele stuehuset. Men set i bakspejlet vil jeg gøre et par ting lidt anderledes: Jeg måtte sortere mere end en tredjedel af murstenene fra Vindø fra - på grund af synlige og usynlige (men hørbare) revner og skårede hjørner og kanter. For mange fejl. Næste gang bliver det nok tegl fra Gandrup, som er mere lige og ensartede, men har en ruflet overflade. Men det er jo ikke noget problem, for jeg lejer selvfølgelig Ib's fænomenale gulvsliber, som hurtigt kan æde et par millimeter og gøre den ruflede overflade fin og glat. Endelig vil jeg vande stenene, før jeg lægger dem, så de ikke "hugger" så hurtigt - og så jeg lettere kan få fugerne til at "glide ned". Restfugten skal jeg nok få ud med en god gang gulvvarme. På grund af netop fugten har jeg endnu ikke behandlet gulvet, så det afviser skidt - det vender vi tilbage til i den kommende uge.